Marrakech – Hold 3

7. oktober

_

11. oktober 2026

Rejsebeskrivelse

Udrejse d. 7, oktober 26
hjemrejse d. 11, oktober 26
5 rejsedag
12 rejsende i alt
hold 3
9 - pladser tilbage
Marokko - Marrakech
Yoga, fritid, meditation
7900 kr. pr. person
3500 kr. depositum
kr. for enkeltværelse

indholdsfortegnelse:

Dette er ikke bare en rejse. Det er fem dage, hvor du træder ind i Marrakechs magiske univers — et sted fyldt med farver, dufte, varme og sanseoplevelser, der sætter sig i både krop og sjæl.

Vi har sammensat et program, der giver dig tid til fordybelse og nærvær — men også masser af latter og eventyrlige oplevelser i en af verdens mest stemningsfulde byer.

vi gør opmærksom på at vores betalingsløsning ikke er online endnu. Ønsker du at reserve din plads ALLEREDE NU, bedes du kontakte os via mail eller telefon.

Villaen

Du bor i en stor, privat villa ca. 30 minutter fra Marrakech Lufthavn, eksklusivt reserveret til vores gruppe. Ingen andre gæster — kun jer.

Villaen er indrettet i traditionel marokkansk stil med varme farver, hyggelige opholdsrum og mange små kroge, der indbyder til afslapning og gode samtaler. Udenfor finder du et stort poolområde, der er perfekt til både afslapning og yoga — og inde i huset venter et traditionelt Hammam-bad, som er en oplevelse i sig selv.

Villaen byder desuden på fitnesslokale, billardbord og tennisbane, og alle værelser har aircondition.

Byens pulserende liv, farver og markeder er aldrig mere end en kort køretur væk.

Fly

Du booker selv dine flybilletter. Der er direkte fly fra København på udvalgte datoer samt forbindelser med ét skift via f.eks. KLM eller Air France fra både København og Billund. Rejsetiden er næsten den samme uanset afgangsby.

Når flyet er booket, skal du ikke tænke på mere — alt andet er arrangeret for dig.

Ankomst i Marrakech

Ved paskontrollen kan du blive spurgt om følgende:

  • Hvor skal du bo? — Villaens adresse sendes til dig ved booking
  • Hvad arbejder du med? — Oplys dit erhverv, eller at du er studerende/pensionist
  • Hvad skal du i Marrakech? — Svar: Turist


Ved ankomst til lufthavnen står vores chauffør klar med et skilt med teksten “Chōwa” og kører dig direkte til villaen.

Rejseprogram

Fem dage med omtanke bag hvert eneste øjeblik. Dagene veksler mellem morgenyoga i smukke omgivelser, eventyrlige udflugter og fri tid til at gøre præcis det, du har lyst til — eller ingenting overhovedet.

Klik på de enkelte dage herunder og se, hvad der venter dig.

Hvis alle er ankommet, kan vi eventuelt tage en lille gåtur til en nærliggende sø og se på området, hvor vi bor.

Kl. 18.00 – 19.00 | Meditativ yoga & guidet meditation til de ankommende

Vi lander sammen. En blid og groundende yogasession hjælper dig med at give slip på rejsen og lande i kroppen.

Vi lander sammen efter rejsen. En blid og groundende yogapraksis med rolige sanselige bevægelser og stillinger med fokus på åndedrættet som afsluttes med en guidet meditation. Alt sammen for at støtte kroppen med at give slip og finde ro, så du kan lande nærværende i både kroppen og på stedet.

Kl. 19.30 | Fælles middag i huset

Vi samles omkring et smukt dækket bord med dejlige smagsoplevelser.

Herefter velkomstmøde og hyggeligt samvær – en varm og afslappet start på vores fælles rejse.

Kl. 07.45 – 09.00 | Morgenyoga & meditation

Vi vækker kroppen med styrke, åndedræt og ro, mens morgensolen langsomt fylder vores unikke opholdssted.

Vi starter dagen med en dynamisk og energigivende yogapraksis, der vækker kroppen efter nattens hvile. Gennem yogaens mere klassiske stillinger, åndedrættet og en afsluttende meditation skaber vi energi, fokus og en rolig start på dagen mens morgensolen langsomt fylder vores unikke villa.

Kl. 09.00 | Morgenmad

Formiddagen er din.

Slap af ved poolen, nyd stilheden eller forkæl dig selv med en traditionel Hammam-oplevelse eller massage – velvære for både krop og sjæl.

(Massage planlægges løbende, da ikke alle kan få behandling samme dag.)

Kl. 12.30 | Let og lækker frokost

Kl. 13.30 | Guidet tur i den gamle bydel – Souken

Vi bevæger os ind i hjertet af Marrakech – de levende og farverige souks. Her går vi på opdagelse i den gamle bydel, besøger lokale værksteder og slentrer gennem smalle gyder fyldt med duften af mynte, krydderier og eventyr.

Undervejs holder vi pause og nyder noget forfriskende (egenbetaling), mens indtrykkene får lov at synke ind.

Kl. 17.45 | Afgang mod villaen

Kl. 18.45 – 19.45 | Yin yoga & meditation

En dyb og restorativ praksis, der løsner kroppen efter dagens oplevelser.

Efter en dag fyldt med sanseindtryk fra souken samles vi til en stille yin yoga praksis med lange, blide stillinger. Kroppen får lov til at give slip, og vi afslutter praksissen med en meditation, der skaber ro i både krop og sind.

Kl. 20.00 | Fælles middag & hygge

Vi deler dagens oplevelser med hinanden. Efter en dag i souken, som kan tage pusten fra de fleste, vil du sikkert nyde et glas vin til maden ekstra meget 😉

Kun en kort køretur fra vores villa åbner et dramatisk og råt ørkenlandskab sig.

Kl. 07.30 | Afgang mod Agafay-ørkenen

Kl. 08.00 – 09.15 | Morgenyoga med udsigt over ørkenen

En helt særlig oplevelse: mærk stilheden, lyset og den uendelige horisont.

En helt særlig oplevelse:

Omgivet af Agafay-ørkenens rå og smukke landskab starter dagen med yoga i det smukke lys og i den uendelige horisont med fokus på stillinger og bevægelser for hele kroppen, åndedrættet og en afsluttende meditation, som giver en helt særlig følelse af nærvær i stilheden, i det store og det åbne landskab.

Kl. 09.15 | Morgenmad i ørkenen

Formiddagen i ørkenen byder på:

· Mulighed for blot at sidde og mærke roen i det smukke landskab

· Tid til refleksion og stilhed

· Afslapning i campen med kolde drikke (egen betaling)

· En stille tur på kamelryg, eller en tur på APV, med vind i håret kan arrangeres på bestilling

Kl. 12.00 | Afgang mod villaen

Kl. 12.30 | Let og lækker frokost

Eftermiddagen er fri til afslapning, massage, Hammam eller en god bog ved poolen.

Kl. 18.30 – 19.30 | Yin yoga & meditation

En rolig og blid aftenpraksis, hvor vi arbejder med dybe stillinger og stilhed i krop og sind. Kroppen inviteres til at integrere dagens oplevelser, mens nervesystemet falder helt til ro.

Kl. 20.00 | Fælles middag på restaurant i Tameslohte (egen betaling)

I dag skal vi ud af huset og have en ægte marokkansk smagsoplevelse. Vi besøger et smukt hotel i vores by, som er kendt for sin gode mad.

Marokkansk mad er en oplevelse i sig selv – her kæles for friske råvarer og varme krydderier. Og maden er ikke stærk, som mange tror.

Kl. 07.45 – 09.00 | Morgenyoga & meditation

Morgenens yogapraksis er både blid og styrkende. Vi bevæger kroppen igennem rolige flows, arbejder med åndedrættet og afslutter med meditation, så du kan starte dagen med klarhed og balance.

Kl. 09.00 | Morgenmad

Dagen er dedikeret til integration og selvforkælelse.

Nyd poolen, skriv i din journal, læs en bog i skyggen eller book en sidste Hammam eller massage.

Du har også mulighed for at opleve mere af Marrakech – vi hjælper gerne med at arrangere ekstra udflugter.

Kl. 12.30 | Let og lækker frokost

Eftermiddagen foregår i roligt tempo.

Kl. 18.30 – 19.30 | Afsluttende yin yoga & taknemmelighedsmeditation

På turens sidste aften samles vi til en dyb yin yoga praksis, hvor vi giver kroppen tid til at slippe spændinger, og afslutter med en guidet taknemmelighedsmeditation, der samler oplevelserne fra dagene vi har tilbragt sammen.

Kl. 20.00 | Stemningsfuld afslutningsmiddag

Sidste aften med fællesspisning. Her kan vi dele ud af vores fælles oplevelser med latter, refleksion og dejlig mad og drikke på bordet.

Tjek-ud senest kl. 10.00

For jer med sene flyafgange er der mulighed for bagageopbevaring, og resten af dagen er på egen hånd.

Vi kan anbefale en afslappende dag ved poolen eller en ekstra udflugt – mange hoteller tilbyder daypass, som vi kan hjælpe med at arrangere, ligeledes udflugter.

Transport til lufthavnen er naturligvis inkluderet. Chaufføren henter jer ved hotellet, hvor I har daypass, eller et aftalt sted i Medina’en og kører jer direkte til lufthavnen.

Pris

7.900 kr. pr. person

Inkluderet Overnatning i delt dobbeltværelse med eget bad · lufthavnstransport tur/retur · transport til alle udflugter · alle yogasessioner · alle måltider i villaen · drikkevarer i villaen (vand, sodavand og vin) · guidet tur i Medina (dag 2) · udflugt til Agafay inkl. morgenmad (dag 3) · 1 times massage · yogamåtte, blok og tæppe · dagbogshæfte · turistskat

Ikke inkluderet Fly (typisk 2.800–3.800 kr.) · mad og drikke i Medina · aftensmad i Tameslohte (dag 3) · drikkepenge · afbestillings- og rejseforsikring

Praktisk information

Rejseforsikring — Husk en forsikring der dækker uden for EU.

Pas & visum — Danske statsborgere behøver ikke visum. Passet skal være gyldigt mindst tre måneder efter hjemrejsedatoen.

Valuta — Medbring euro, som nemt veksles lokalt. Du kan også hæve dirham i hæveautomater. 10 kr. ≈ 14 dirham.

Drikkevand — Drik ikke vand fra hanen. Flaskevand købes lokalt.

Påklædning — Tørklæde er ikke nødvendigt, men vis respekt for den lokale kultur. Miniskørten kan blive hjemme.

Wi-Fi — Tilgængeligt på villaen, hoteller og restauranter. eSIM kan købes på forhånd via esimkort.dk.

Elektricitet — 220V, 2-benede stik. Medbring adapter.

Shopping — Marrakech er et sandt shoppingmekka. Tæpper, lædervarer, keramik, krydderier, sølvsmykker og arganolie. Priserne er næsten altid til forhandling — et godt humør hjælper.

Vigtigt at vide

Rejsen gennemføres ved fuldt hold på 12 deltagere. Bekræftelse sker, så snart holdet er fyldt — eller senest 1. august 2026. Depositum på 3.500 kr. betales ved tilmelding. Restbetaling opkræves ved bekræftelse, hvorefter tilmeldingen er bindende.

Vi anbefaler at vente med flybilletter til rejsen er bekræftet — eller vælge billetter med ombookingsmulighed.

Ved aflysning fra vores side refunderes det fulde beløb. Flyrejsen er dit eget ansvar og dækkes af din rejseforsikring.

kommende ture

Retreats og ture

Marrakech

3. oktober

_

7. oktober 2026
hold 2
12 - pladser tilbage
Yoga, fritid, meditation

Marrakech

7. oktober

_

11. oktober 2026
hold 3
9 - pladser tilbage
Yoga, fritid, meditation