OM
Chowa
調和 - søgen efter balance
Vi mødtes ved Vesterhavet.
Og besluttede at tage verden med.
To kvinder. To virksomheder. Én fælles overbevisning: at balance, skønhed og eventyr ikke er modsætninger — de hører sammen.
Chōwa er resultatet af det møde.
Vi vælger steder med sjæl. Vi arbejder med guides der lytter.
Og vi sørger for, at der altid er plads til stilhed midt i det hele.
Trine er yogalærer, holistisk kropsterapeut og grundlæggeren af BLIDHED — et univers dedikeret til balance i krop og sind, med base i Esbjerg.
Hendes vej til yogaen startede ikke over natten. I årtier underviste hun i gymnastik, fitness og aerobic — inden hun opdagede, hvad yogaen egentlig kan gøre ved et menneske. Den opdagelse ville hun ikke beholde for sig selv.
Siden da har Trine fordybet sig kontinuerligt — i yoga, akupressur og som uddannet Holistisk Kropsterapeut. I dag er hendes hverdag fyldt med mennesker, der kommer til yoga, kropsterapi og retreats. Og hun elsker hvert eneste minut af det.
Til Chōwa bringer Trine sin dybe faglighed, sin varme tilstedeværelse og en sjælden evne til at møde mennesker præcis dér, hvor de er.
Diana bor og arbejder ved Vesterhavet i Esbjerg, hvor vinden og horisonten aldrig lader hende glemme, at verden er større end hverdagen.
I mange år nærede hun og sin mand en uhelbredelig rejsefeber — og en drøm om at bringe det bedste fra verden hjem. Det blev startskuddet til Wetendorf Living, en verden bygget på kærlighed til det håndlavede, det autentiske og det perfekt uperfekte.
Diana har personligt besøgt håndværkere i Nordafrika, siddet i små værksteder ikke større end et dansk spisebord og set med egne øjne, hvordan en krukke eller en læderpuf tager form. Det er den samme omhu og nærvær, hun bringer ind i Chōwa — et sted skabt med intention, ikke effektivitet.
Hvorfor Chōwa?
Chōwa opstod ikke ud af en forretningsplan. Det opstod ud af en samtale mellem to mennesker, der begge havde erfaret, hvad det gør ved en — at stoppe op, mærke efter og give sig selv lov til at være til stede.
Diana med sin kærlighed til fremmede steder og autentiske oplevelser. Trine med sin faglighed inden for krop, åndedræt og nærvær. Tilsammen skaber de rejser, der er mere end destinationer — de er rum for forandring.
Vi tror på, at de bedste oplevelser opstår, når omgivelserne er smukke, programmet er gennemtænkt, og menneskene omkring dig søger det samme som dig.
Vores vision
Vi er i gang. Marrakech er første kapitel — men verden er stor, og vi har mange steder på listen.
Vores vision er at skabe et fast fællesskab af mennesker, der vender tilbage — ikke kun til vores rejser, men til sig selv. Hvert år. Med nye destinationer, de samme værdier og den samme varme i maven.